MENNESKERNE BAG

MENNESKERNE BAG

Mød menneskerne bag Akademiet for Fleksibel Sundhed

Det er dem, der gør hele forskellen for kunder og klienter

Lotte Quist Michaelsen

Psykolog og medejer

E-mail: [email protected]

”Madro er for mig det vigtigste.”

Jeg hedder Lotte og er uddannet psykolog. Jeg har specialiseret mig inden for adfærdsforandringer og spisningens psykologi - og så er jeg den ene halvdel af Akademiet for Fleksibel Sundhed, som jeg er dybt engageret og involveret i både fagligt og personligt.

Jeg har arbejdet med sundhedsbegrebet siden 2009 og brænder for at ændre den gængse måde at tænke sundhed. Der er nemlig alt for meget fokus på vægt - og alt for får resultater. Derfor skal vi have langt større fokus på det hele menneske. Sundhed er ikke kun fysiologi, men i høj grad også psykologi og sociologi. Den viden ønsker jeg at videreformidle, og når jeg ikke slår mine folder her, er jeg derfor også ekstern underviser på Overspisningsmodulet ved MadroInstituttet samt kursusafvikler for Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Min egen rejse

Jeg har selv haft et forstyrret forhold til mad, BED og yoyovægt, og jeg var på min allerførste slankekur som blot 11-årig. Efter at have slået mig selv oven i hovedet i alt for mange år, begyndte jeg at arbejde med mig selv i et bredere perspektiv. Dét gjorde, at jeg opnåede madro og en stabil vægt, som jeg har det godt med og kan holde den dag i dag. Min egen rejse med mit selvbillede og mit mindset begyndte især, da jeg fik den psykologiske viden indover. Her stod det nemlig klart for mig, at slankekurstilgangen skulle begraves total til fordel for en helhedsorienteret tilgang til sundhed. Det er den, du møder hos Akademiet for Fleksibel Sundhed.

Læs mere om Lotte og se CV på LinkedIn.
Du er velkommen til at connecte. 

Jørgen Michaelsen

Mentor i Mad & Psyke, VaneCoach og medejer

E-mail: [email protected]

”Det, du gør oftest, betyder mest.”

Jeg hedder Jørgen, og jeg er den anden halvdel af Akademiet for Fleksibel Sundhed. Jeg har arbejdet med sundhed siden 2009 og er uddannet coach - både VaneCoach og coach fra Sofia Manning; Sidstnævnte en uddannelse, som ændrede mit mindset fuldstændig, og som blev et vendepunkt. Faktisk i en sådan grad, at jeg næsten oplevede det som om, der var en Jørgen før og en Jørgen efter uddannelsen. Dén transformation ønsker jeg at inspirere og oplyse til i Akademiet for Fleksibel Sundhed.

Du fortjener nemlig et liv med madro og mental trivsel, så du får friheden tilbage.

 

Min egen rejse

Jeg har altid haft et meget fornuftigt selvbillede - lige indtil jeg gik på en restriktiv slankekur, hvor kiloene godt nok raslede af mig, men mit selvværd kun blev mere og mere udvasket. Forinden havde jeg egentlig altid tænkt, at jeg da så meget godt ud, selvom jeg godt vidste, at jeg vejede lidt til den gode side. Det fyldte bare ikke for mig på det tidspunkt. Først da jeg begynder at få smerter i knæ og ankler, konsulterede jeg både lægen og en fysioterapeut. Det viste sig hurtigt, at jeg ingenting fejlede - at det var min overvægt, der forårsagede smerterne. Det blev startskuddet til min slankekurskarriere, desværre. Jeg fulgte en restriktiv diæt, som gjorde, at jeg udviklede et forstyrret forhold til mad. Mad var ikke længere bare mad, men fyldte 24-7. Den oplevelse, ønsker jeg, at andre skal være foruden. Derfor har Lotte og jeg dedikeret vores arbejdsliv til at revolutionere slankekursbegrebet og arbejde med sundhed på en anden, og langt mere fleksibel, måde. Den introducerer vi dig for i Akademiet for Fleksibel Sundhed.

Læs mere om Jørgen og se CV på LinkedIn.  
Du er velkommen til at connecte.

Om Akademiet for Fleksibel Sundhed

 
I Akademiet for Fleksibel Sundhed ønsker vi at gøre op med anskuelsen, at den fysiske sundhed skal prioriteres over den mentale. Flere og flere oplever nemlig, at tanker om mad, krop og vægt fylder alt for meget. De veksler mellem restriktion og overspisning i en sådan grad, at det er hæmmende for livskvaliteten, og de kæmper med et forstyrret forhold til mad og krop - for nogle endda i så alvorlig grad, at der er tale om en egentlig spiseforstyrrelse.

Derfor har faget brug for nytænkning. Vi kan ikke fortsætte med et snævert fokus på vægt og kost, men må arbejde helhedsorienteret og medtænke både fysisk, psykisk og social sundhed. Den vej vil vi være med til at bane i Akademiet for Fleksibel Sundhed.

Lær Akademiet bedre at

Efter i mange år at have kæmpet med kiloene, fulgt stramme kost- og motionsplaner og levet meget sort/hvidt har Jørgen og Lotte åbnet mine øjne for, at “ verden er i farver”. Jeg er blevet mødt med anerkendelse, empati og omsorg og har fået en hel værktøjskasse fyldt med redskaber. Når livet indimellem slår knuder, og jeg tager mig selv i at være tæt på at falde tilbage i gamle mønstre, så spoler jeg tiden tilbage og minder mig selv om alt det gode, jeg har fået med fra de to skønne mennesker. Mødet med Jørgen og Lotte har haft kæmpestor betydning for, hvor jeg står i dag! Jeg ser frem til at følge Akademiet for Fleksibel Sundhed, fordi jeg aldrig bliver “mæt” af deres tilgang til et liv i balance.

 

Lone Tollak
Tidligere kursist

 Det siger kursister og studerende

"Efter i mange år at have kæmpet med kiloene, fulgt stramme kost- og motionsplaner og levet meget sort/hvidt har Jørgen og Lotte åbnet mine øjne for, at “ verden er i farver”. Jeg er blevet mødt med anerkendelse, empati og omsorg og har fået en hel værktøjskasse fyldt med redskaber. Når livet indimellem slår knuder, og jeg tager mig selv i at være tæt på at falde tilbage i gamle mønstre, så spoler jeg tiden tilbage og minder mig selv om alt det gode, jeg har fået med fra de to skønne mennesker. Mødet med Jørgen og Lotte har haft kæmpestor betydning for, hvor jeg står i dag! Jeg ser frem til at følge Akademiet for Fleksibel Sundhed, fordi jeg aldrig bliver “mæt” af deres tilgang til et liv i balance."

 

Lone Tollak
Tidligere kursist

Vi vil så gerne give dig en lille gave i din indbakke

Få tilsendt meditationen, ”Sæt kursen for din sundhedsrejse” 

 Find et roligt sted, hvor du kan lukke øjnene og nyde en skøn, guidet meditation. Lad dine tanker samle sig om dit mål for din sundhed, og se fremtiden for dig. Glæd dig til en stund, der er DIN, hvor du får motivationen tilbage og sætter kursen for din sundhed. Samtidig tilmelder du dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager inspiration og viden om de psykologiske mekanismer bag overvægt, overspisning og negativ kropsopfattelse, og du får konkrete værktøjer til at sætte handling bag din drøm om en varig livsstilsændring.

Abonnér og send mig min gave